torsdag, 15. september, dag 258

Krydser fingre, danser og synger lidt for rød blok ;-)

Jeg har i langt tid overvejet at stoppe med det her projekt, da jeg for det første overhovedet ikke har tiden til at tage et billede og blogge hver dag, og så fylder det for meget i mit hoved til, at det ikke er sjovt mere, og jeg føler ikke, at der er så mange, der er interesserede i projektet længere. Hvis jeg vælger at stoppe, skuffer jeg først og fremmest mig selv, men jeg ved også, at jeg kan koncenterere mig om ting, der er vigtigere end at have den her blog (9. klasse = en stor bunke lektier hver dag, prøver, praktik, rejser.. altså en minimal mængde fritid, som jeg vil prioritere lidt anderledes end jeg gør nu) - og selvfølgelig vil jeg fortsætte med at blogge og tage billeder, bare ikke hver dag. Jeg ved ikke hvor mange af jer, jeg skuffer? For 270 faste læsere er jo en del. Og nu her mens jeg sidder og skriver, beslutter jeg mig mere og mere for, at jeg vil stoppe med Luft. Jeg har også oprettet en anden blog, som jeg på en eller anden måde vil have op at køre - på den vil jeg blogge, når jeg føler, at jeg har nogle billeder at vise, og ikke have den følelse, som jeg tit har med billederne på Luft, at jeg ikke føler, at jeg er tilfreds med billederne jeg lægger ud. Jeg er ked af ikke at kunne fuldføre det her projekt, men det viste sig at være en større mundfuld end jeg troede, da jeg startede. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal få sagt 'ordentligt farvel'.. Tusind, tusind, TUSIND tak fordi I havde lyst til at følge med, komme med ideer og kommentere på mine billeder, jeg håber, at I vil følge mig på en anden blog, som jeg linker til i løbet af de følgende dage :-) Kys Alberte

15 kommentarer:

  1. HVAD!??????????? SERIØST :(
    ØV!
    bare lidt opmuntring!

    der er ikke så lang tid tilbage til december!!! oktober-november-december! 3 mndr kun!

    SvarSlet
  2. Det er helt op til dig selv! En blog er ligesom en fritidsaktivitet, og skolearbejde og det sociale er vigtigere! Hvis du føler dette er det rette for dig, så er det du gør! Jeg er glad for at have fulgt dig så længe det varede - tak for dejlige billeder! :-)

    SvarSlet
  3. STÆRKT OG MODIGT ALBERTE <3

    SvarSlet
  4. Det synes jeg er en dårlig ide! Din blog er så fin, og der er næsten ingen tid tilbage!!!!!

    SvarSlet
  5. Du er så smuk. Og jeg vil bestemt savne luft. Men hvis det er din blog "Ekko" du fortsætter på, så gør du mig glad. Den er nemlig fantastisk.

    SvarSlet
  6. Øv. Men du skal vide, at jeg har nydt billederne! Helt fantastisk!

    SvarSlet
  7. Hvis du ikke føler for det, så skal du selvfølgelig ikke gøre det bare for at tilfreds stille os, men jeg vil bare fortælle dig hvor mange gange jeg har tænkt: "For fanden en god ide hende Alberte har fået! Hvorfor har ingen tænkt på det før hende?" :D

    Jeg så virkelig meget op til dig, fordi at dit projekt var så originalt og sejt, og at så mange mennesker læste med, og mange af de store bloggere linkede til dig.

    Jeg håber du vil blive ved, men kun hvis du har lyst til det. Men ligesom den anonyme siger, så er det "kun" 3 måneder der er tilbage, og så er du færdig. Jeg er helt sikker på at du vil være virkelig stolt af dig selv fordi at du færdig gjorde det, og det vil vi også være<3

    Sender dig alt min kærlighed her fra!<3<3<3

    xxCaroline
    thefashionfrog.blogspot.com

    SvarSlet
  8. Åh.. øv, øv, øv! Kommer virkelig til at savne Luft. Det var så dejligt med et nyt indlæg og et nyt billede hver dag. Jeg kan godt se, at inspiration til 365 forskellige billeder kan være svært, men øv alligevel. Du skal i hvert fald have tak for 268 lækre indlæg.

    SvarSlet
  9. Jeg synes, Luft har været et fantastisk projekt. Du er en god fotograf, og du har blik for skønheden i de små ting.
    Man skal følge sit hjerte, og det gør du. Tumbs up for det.
    Jeg glæder mig til at følge dig på din nye blog.

    SvarSlet
  10. Jeg forstår dig fuldt ud, det der med, at man føler, at man ikke helt følger sit hjerte længere. Tak for en masse fantastiske billeder, især disse er rigtig smukke. Du er smuk, du er en smuk person.

    SvarSlet
  11. Tak for 258 skønne billeder, som før nævnt; du er en fantastisk smuk pige og en fantastisk god fotograf! jeg synes at det er meget ægerligt at du stopper dette projekt, men alligevel skal du ikke fortsætte når du ikke føler noget for det mere <3

    SvarSlet
  12. Øv, Alberte.. Øv ):

    SvarSlet
  13. love the pics!

    xo Line

    LinesPhoto.blogspot.dk

    SvarSlet